Blog-arkiv

fredag den 24. august 2012

Out for dinner: Caruso


Jeg fyldte 21 i dag. Så min onkel inviterede os ud at spise. I dagens anledning fik jeg lov til at bestemme hvad vi skulle have, og efter lidt overvejelse faldt valget på Italiensk. Jeg kender ikke rigtig nogen restauranter her, så jeg lod de andre vælge en god Italiensk restaurant. Caruso blev det.

 Jeg er blevet voksen og har lært at drikke vin til maden;) Den her var rigtig god og passede så godt til min ret.
Efter meget meget lange overvejelser blev jeg endelig enig med mig selv om at denne pastaret.   Ost og spinat fyldt ravioli i valnød sovs. Er du helt fjollet hvor var det godt! Det er længe siden jeg har været SÅ tilfreds med min mad. Mine hvidløgs flutes virkede godt nok mest som tørt brød med lidt olie på - men det er helt lige meget efter denne ret. Blev så mæt at jeg ikke engang kunne spise op, til min egen ærgrelse. Alle andre pastaretter vil bliver sammenlignet med den her, fra nu af:)
 Både min onkel og kusine fik en peber bøf. Her min kusines, med hummer til. Begge bøffer var lidt overstegte i forhold til hvad de havde bestilt, men tilfredse var de alligevel. Og hummeren skulle være helt fantastisk.
Alt i alt var det et rigtig hyggeligt sted, og servicen var ikke til at klage over. Mæt og tilfreds er jeg i hvert fald! Ville helt sikkert komme igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar